Hvad er en it-leders rolle?

It-ledere skal være deres rolle bevidst, hvis resten af organisationen skal have forretningsmæssig værdi ud af it. Men organisationen skal også være bevidst om, hvordan den bedst udnytter it og digitalisering i fremtidens forretning, lyder det fra Pernille Kræmmergaard, som er direktør hos Digitaliseringsinstituttet, professor på Aalborg Universitet og underviser på Master i it-ledelse på IT-Universitetet.

Institut for Business ITEfteruddannelseledelsedigitalisering

I den ene ende af spektret er it en udgift, som skal minimeres. I den anden ende er it en vigtig løftestang for fremtidens innovation. Opfattelsen af it-organisationens rolle har afgørende betydning for, hvordan it-lederen skal opfatte sig selv og sin egen rolle, sine opgaver, relationer til andre områder af virksomheden og forventninger i forhold til ledelsen.

»

Det er ikke muligt at transformere en virksomhed, hvis ikke it-organisationen er med helt up front.

Pernille Kræmmergaard, direktør hos Digitaliseringsinstituttet, professor på Aalborg Universitet og underviser på IT-Universitetet
«

- Det er ikke muligt at transformere en virksomhed, hvis ikke it-organisationen er med helt up front. Men it-organisationen skal også finde sig selv i den nye rolle, som handler om at gøre sig til en attraktiv og proaktiv partner i virksomheden digitale udvikling. Hvis man vil lykkes med digital transformation er det derfor afgørende, at it-organisationen bliver en central medspiller, hvis rolle er tydeligt defineret i forhold til resten af organisationen, lyder opfordringen fra Pernille Kræmmergaard.

Hvordan definerer man it-organisationens rolle?
Ofte er der et mismatch mellem forventninger til it-organisationen og de ting, som it-lederen bliver målt på. Det er et tegn på, at ledelsen ikke har klart defineret, hvordan it genererer værdi, og hvad it-organisationens rolle rent faktisk er. Endelig har ledelsen ofte ikke et tidssvarende indtryk af, hvad it-lederens rolle er. Et indtryk, som passer dårligt i forhold til digital forretningsudvikling og transformation.

»

Det er afgørende, at ledelsen gør op med sig selv, hvilken rolle it skal spille i virksomhedens strategiske udvikling. Hvis man ønsker en vis grad af transformation, er man nødt til at definere it’s rolle i forhold til det.

Pernille Kræmmergaard, direktør hos Digitaliseringsinstituttet, professor på Aalborg Universitet og underviser på IT-Universitetet
«

- Det er afgørende, at ledelsen gør op med sig selv, hvilken rolle it skal spille i virksomhedens strategiske udvikling. Hvis man ønsker en vis grad af transformation, er man nødt til at definere it’s rolle i forhold til det. I den situation nytter det ikke noget, at man betragter it-organisationen som en serviceleverandør. Her skal it være en innovativ samarbejdspartner, som kan facilitere og bidrage til den digitale udvikling af virksomheden, forklarer Pernille Kræmmergaard.

Det fulde udbytte af transformation og digitalisering starter ifølge Pernille Kræmmergaard således med en tydelig definition af it-lederens rolle. Det kan fx indebære en plan for at omdefinere it-organisationen fra at være it-serviceleverandør til at bidrage til aktiviteter, der understøtter virksomhedens transformation. En løsning kan nogle steder være at etablere en effektiv outsourcing enhed, så it-lederen kan bruge mindre tid på it-service. Andre steder kan man etablere en effektiv governance model, som frigør it-lederens tid fra business cases og til innovation.

- Optimalt set skal it være en drivende kraft i virksomhedens digitale udvikling, hvor it-lederen eksekverer på virksomhedens strategi. Det definerer en dygtig it-leder. Men det kræver til gengæld også en ledelse, der forstår it-lederen og kan stille tidssvarende krav til både it-lederen og it-organisationen. På den anden side skal it-lederen også kunne matche de forventninger, som ledelsen har. Nogle steder vil man opdage, at den nuværende it-leder ikke kan løfte opgaver på mere it-strategiske niveauer, og så må man forholde sig aktivt til det, forklarer Pernille Kræmmergaard.

Hvad skal it-lederen kunne?
Omstillingen kræver derved også sit af it-lederen, når denne skal etablere sig selv som en attraktiv samarbejdspartner. Udover at levere basale it-systemer, som fungerer optimalt peger Pernille Kræmmergaard især på følgende egenskaber, som er vigtige:

»

Derfor er det er afgørende, at it-lederen kan hæve sig over sin egen aktuelle position og vurdere, hvilke muligheder der er mest velegnede i den specifikke organisation, og hvilke konsekvenser både tilvalg og fravalg har.

Pernille Kræmmergaard, direktør hos Digitaliseringsinstituttet, professor på Aalborg Universitet og underviser på IT-Universitetet
«

- It-organisationen skal være i tæt interaktion med resten af virksomheden og have kendskab til markedet. Det er helt nyt for mange it-ledere, fordi de reelt ikke ved, hvordan virksomhedens kunder faktisk ser ud. Nu skal de fx kunne integrere kunden i beslutninger og lave brugertests, hvilket er en udfordring. Men det er en del af den transformation der skal til, før du for alvor kan skabe værdi med it, siger Pernille Kræmmergaard og fortsætter:

- Dernæst er det vigtigt at forstå, at der ikke er nogen facitliste eller løsning for, hvad der er rigtigt eller forkert. Der findes derimod flere muligheder, og derfor er det er afgørende, at it-lederen kan hæve sig over sin egen aktuelle position og vurdere, hvilke muligheder der er mest velegnede i den specifikke organisation, og hvilke konsekvenser både tilvalg og fravalg har. Det stiller igen krav til, at it-lederen skal være yderst bevidst om den kontekst, han eller hun udøver ledelse i.