Konference om Digital Social Inklusion

Hvordan opleves forventninger til konstant digital tilstedeværelse, når det man mest har brug for er fred og ro? Hvordan navigerer man i konstante informationsbombardementer fra sociale medier, når man har svært ved at filtrere indtryk? Og hvordan kan man håndtere disse udfordringer uden at blevet ekskluderet fra digitaliserede fællesskaber?

 

Torsdag d. 6. april inviterer IT-Universitetet til konference om digital social inklusion.

 

Konferencen sætter fokus på de vilkår digitalisering opstiller for borgere med særlige udfordringer, og hvordan dette påvirker oplevelsen af inklusion.

 

Baggrunden for konferencen er en pilotundersøgelse udarbejdet af forskere på ITU i samarbejde med Gladfonden og med støtte fra Trygfonden. På konferencen præsenteres både empirisk og konceptuelt arbejde og lægges op til en samtale om, hvordan vi videre kan arbejde med social inklusion i en digitaliseret verden. Resultaterne udkommer også i en rapport, der vil være digitalt tilgængelig op til konferencen og i print på dagen.

 

Oplæg ved:

Morten Hjelholt - Lektor på IT-Universitetet

Mette Grønbæk Rasmussen - Videnskabelig assistent på IT-Universitetet

Anette Laigaard - Formand for Det Centrale Handicapråd

Mikkel Holmbäck - Direktør i Glad Fonden

 

Praktisk info

Det er gratis at deltage i konferencen og kræver ingen tilmelding.

Konferencen finder sted d. 6. april kl. 13-15 i auditorium 2.